SÅDAN DEFINERER VI POLITISK MOTIVERET VOLD
Når vi i undersøgelsen spørger til politisk motiveret vold, mener vi fysisk eller psykisk vold og øvrige ulovlige handlinger, der begås for at fremme politiske holdninger. Det kan f.eks. omfatte alt fra trusler til hærværk, overfald og drab.
UNDERSØGELSEN
Center for Terroranalyse udkommer årligt med en trusselsvurdering. De sidste par år har trusselsvurderingen vist, at radikaliseringen i Danmark er blevet mere kompleks. I kølvandet på analyserne gennemførte Finn Nørgaard Foreningen en repræsentativ befolkningsundersøgelse i samarbejde med Voxmeter*. Undersøgelsen blev for første gang udført i foråret 2023, og gentaget igen i foråret 2024. Vi kalder denne undersøgelse for Finn Nørgaard Foreningens Barometer for Politisk Vold. Barometret bliver en årligt tilbagevendende undersøgelse, hvor man kan følge udviklingen i accept af politisk vold i Danmark.
* VOXMETER HAR SIDEN 2000 UDARBEJDET POLITISKE MENINGSMÅLINGER OG ANALYSER. DU KAN LÆSE MERE OM DERES METODER VED AT KLIKKE HERUNDERSØGELSEN GIVER ET INDBLIK I, HVOR STOR ACCEPT BEFOLKNINGEN HAR OVERFOR POLITISK VOLD, DER BLIVER BEGÅET INDENFOR SPECIFIKKE OMRÅDER.
Finn Nørgaard Foreningen vil med dette barometer løbende måle befolkningens holdning til politisk vold. Ved at følge målingerne årligt, kan vi i højere grad blive oplyste om eventuelle bevægelser mod mere eller mindre ekstremistiske tankesæt i befolkningen.
Vores ærinde med barometeret er at kigge nærmere på de mulige effekter af spredning af had. Vi er nysgerrige på, om der sker skred i, hvad der opfattes som acceptabelt, og om vi kan få et fingerpeg om, hvordan en mulig normalisering af had får konsekvenser for danskernes accept af udøvelse af politisk motiveret vold.
Vores ærinde med barometeret er at kigge nærmere på de mulige effekter af spredning af had. Vi er nysgerrige på, om der sker skred i, hvad der opfattes som acceptabelt, og om vi kan få et fingerpeg om, hvordan en mulig normalisering af had får konsekvenser for danskernes accept af udøvelse af politisk motiveret vold.
OVRBLIK OVER SIGNIFIKANTE ÆNDRINGER FRA 2023 TIL 2024
KIRA MØLLER
Kira Møller fortæller om, hvad aktivisme betyder for hende. Hun bruger aktivismen til at kæmpe for piger og unge kvinders rettigheder, blandt andet gennem hendes initiativ med pigefællesskabet HjerteRum og som ejer af GYRL. Hun forklarer, hvordan aktivisme kræver ”blod, sved og tårer” for at opnå resultater. Derfor forstår hun godt frustrationen, som kan lede nogen til at begå politisk motiveret vold, men mener ikke, at det er vejen frem for at skabe holdbare resultater.
Med hendes arbejde istemmer hun sig 83,7% (i forhold til tallene fra Barometer 2023) af befolkningen, som ikke mener, at politisk vold er acceptabelt for at opnå resultater indenfor en politisk mærkesag.
Med hendes arbejde istemmer hun sig 83,7% (i forhold til tallene fra Barometer 2023) af befolkningen, som ikke mener, at politisk vold er acceptabelt for at opnå resultater indenfor en politisk mærkesag.
MIE CLEMENS
6,8% af den danske befolkning er enige eller meget enige i, at klimaet er vigtigt nok til at ty til politisk motiveret vold (ifølge Barometertal fra 2023).
Mie er dog, efter eget udsagn, en såkaldt ”klima-tosse”. Vi har hende ind til en snak om hendes kamp for klimaet og hvorfor hun mener, det er en vigtig sag.
Mie er dog, efter eget udsagn, en såkaldt ”klima-tosse”. Vi har hende ind til en snak om hendes kamp for klimaet og hvorfor hun mener, det er en vigtig sag.
ASGER JOHANNSEN
Asger Johannsen kæmper blandt andet for at udvide de snævre kasser, han mener danner ramme om udøvelsen af køn og seksualitet i dag.
I denne korte video giver han sin holdning til frit at kunne udøve maskulinitet og køn, og reflekterer over politisk vold og vigtigheden af, at have retten til at bestemme over egen krop.
Asger er engageret aktivist og har i flere sammenhænge brugt aktivismen som kommunikationsform til at udbrede kendskabet til en vigtig politisk mærkesag. Det er over hver fjerde af os (tal fra 2023), der mener at politisk vold er acceptabelt for at forsvare retten til selv at bestemme over egen krop.
I denne korte video giver han sin holdning til frit at kunne udøve maskulinitet og køn, og reflekterer over politisk vold og vigtigheden af, at have retten til at bestemme over egen krop.
Asger er engageret aktivist og har i flere sammenhænge brugt aktivismen som kommunikationsform til at udbrede kendskabet til en vigtig politisk mærkesag. Det er over hver fjerde af os (tal fra 2023), der mener at politisk vold er acceptabelt for at forsvare retten til selv at bestemme over egen krop.
MANILLA GHAFURI
Manilla Ghafuri arbejder for at give alle en ligeværdig stemme i samfundet, ligegyldigt hvem du er eller hvor du kommer fra. Hun fortæller her om sin vej til at stole på sin egen stemme i samfundet – en proces, der blandt andet har handlet om at se ud over andres forudindtagede meninger om hende.
I dag arbejder Manilla på at give sine egne erfaringer videre som forperson i Rapolitics, som opfordrer unge mennesker til at bruge deres stemme og tro på, at det de har på hjerte, har værdi.
I dag arbejder Manilla på at give sine egne erfaringer videre som forperson i Rapolitics, som opfordrer unge mennesker til at bruge deres stemme og tro på, at det de har på hjerte, har værdi.
ELLIE JOKAR
Iranskfødte Ellie Jokar er rapper og komiker og blandt andet kendt for tv-programmerne ”Den Lyserøde Taxa” og ”Det Slører Stadig”. Hun kæmper gennem sit virke for at sætte fokus på forskellige politiske mærkesager, især omkring minoritetsrettigheder, frihed og demokrati.
I vores Barometer for Politisk Vold 2023 fandt vi ud af, at over en femtedel af danskerne kunne forestille sig at ty til politisk vold for at forsvare demokratiet. Derfor inviterede vi Ellie til en snak om hendes syn på og kamp for frihed og demokrati. Hun mener selv, at vold ikke er svaret, for som hun siger: ”Vold avler mere vold”. Til gengæld stiller hun i interviewet spørgsmålet om, hvad politisk vold er, og diskuterer, hvor grænsen går – en vigtig debat, som herhjemme er defineret gennem loven, men som andre steder kan være sværere at navigere i. Hun fortæller om, hvordan hun mener at demokrati blandt andet bygger på, at man skal kunne have en samtale, til trods for at man er dybt uenige.
I vores Barometer for Politisk Vold 2023 fandt vi ud af, at over en femtedel af danskerne kunne forestille sig at ty til politisk vold for at forsvare demokratiet. Derfor inviterede vi Ellie til en snak om hendes syn på og kamp for frihed og demokrati. Hun mener selv, at vold ikke er svaret, for som hun siger: ”Vold avler mere vold”. Til gengæld stiller hun i interviewet spørgsmålet om, hvad politisk vold er, og diskuterer, hvor grænsen går – en vigtig debat, som herhjemme er defineret gennem loven, men som andre steder kan være sværere at navigere i. Hun fortæller om, hvordan hun mener at demokrati blandt andet bygger på, at man skal kunne have en samtale, til trods for at man er dybt uenige.
DETTE ER FOLK BLEVET SPURGT OM i 2024
